• Kastaniehuset-115

    Kastaniehuset-115

  • Kastaniehuset-120

    Kastaniehuset-120

  • Kastaniehuset-123

    Kastaniehuset-123

Godt at vide om Vuggestuen

I Kastaniehuset har vi den opfattelse at vuggestuebarnet i høj grad har brug for struktur i hverdagen, for at kunne skabe overblik og sikre at man føler sig tryg. Derfor arbejder vi med en fast tidsplan for dagen, som her således ud.

Kl. 7.00
Personalet åbner en stue op, og hygger med børnene. Der er morgenmad for dem der har lyst.

Kl. 8.00
Morgenmaden pakkes sammen, og de to øvrige stuer åbner op. Børnene fordeler sig på deres stuer

Kl. 9.30
Vuggestuen begynder morgensamlingen, turgrupper drager afsted, der arbejdes/leges i små grupper rundt om i huset og på legepladsen.

Kl. 11.00
Starter vi så småt på frokosten.

Kl. 12.30
Går de store børn på legepladsen, de mindre bliver puttet.

Kl. 14.00
Spiser alle stuer eftermiddagsmad.

Kl. 14.30
Eftermiddagsmaden pakkes sammen, og der leges på stuerne eller på legepladsen.

Kl. 17.00
Skal de sidste børn være hentet.

 

Her er en præsentation af nogle af de forskellige faste ting vi laver. For alle vores aktiviteter gælder det at vi har fastsat et tema som fungerer som narrativ ramme for arbejdet.

Morgensamling

Til vores morgensamlinger samles alle børnene i en rundkreds. Vi synger med børnene, mest navnesange for at gøre børnene bevidste om hvem der er her i dag, og de får lidt frugt og vand. Dernæst præsenterer vi børnene for hvad der skal ske den dag, og børnene fordeles i deres primærgrupper.

Formiddagsaktiviteter

Efter morgensamling fordeles børnene i der respektive primærgrupper. Den ansvarlige primærpædagog har forberedt en aktivt for børnene, på ca. en times varighed. Aktiviteter falder ofte inden for et overordnet tema vi arbejder med, men det behøver det ikke nødvendigvis at gøre. Aktiviteten kan være at man male, laver rytmik, tager på tur, leger på stuen eller legepladsen. Altså kan det spænde vidt hvad vi laver. Det vigtigste for denne stund er at det skal foregå i primærgruppen.

Ture

Som nævnt tager vi ofte på ture med primærgrupperne. Turene kan være i lokalområdet så som de forskellige legepladser omkring De Gamles By, eller til ByOasen for at besøge hønsene og gederne. Men turene kan også være længere. Det kan f.eks. være vi tager ud for at sejle i havnen, finder en naturlegeplads, tager på museum eller besøger et spændende børnebibliotek. Vi har flere måder at komme frem på - hvis destination er i nærheden af Kastaniehuset ynder vi at gå for at lære børnene at begå sig i trafikken, men vi har også klapvogne til det lidt længere ture. For de store børns vedkommende kan man sagtens tage bussen, til f.eks. Zoo, men mest populært blandt børnene er dog vores ladcykler

Cykler
At fræse gennem byen på en ladcykler er noget af det bedste børnene ved. Derfor benytter vi os ofte af vores tre ladcykler. Cyklerne giver en unik mulighed for at opleve København og alle dens tilbud på en nem og hurtig måde. Med dem er vi f.eks. i stand til at tage til Amalienborg for at besøge garderne, og være tilbage igen inden børnene skal sove. Som med alle vores aktiviteter, falder vores ture ofte inden for det tema vi arbejder med. Det giver eksempelvis mening for os at hvis vi arbejder med fugle, at vi så besøger Zoologisk museum eller tager til Utterslev Mose.

Kontakt vuggestuen

Kontaktoplysninger for vuggestuen.

Rumpenissestuen: 3366 6916

Bamsestuen: 3366 6917

Troldestuen: 3366 6918